28-29 Marts
DM (Dre, Ung, Jun, Pig) 2009
Drenge - Lørdag
42 kg
Muhanad Al-Kawarni:
Havde ikke en af sine bedste dage og endte uden for placering. Han skal turde stole mere på sine evner og forsøge at slå greb, bliver istedet passiv i kampene. U.plac.
47 kg
Rabia Al-Kawarni:
Hev en flot 3 plads hjem efter meget god brydning, var meget tæt på at komme i finalen. Rabia udvikler sig fortsat meget hurtigt, det bliver spændende at følge ham resten af sæsonen. Nr. 3
53 kg
Thomas Roed:
Blev nr. 2, tabte finalen til sæsonens evige rival den fysisk stærke Dennis Buch fra Kolding. Thomas brydede et fornuftigt stævne selvom det tog en kamp at komme i gang. I dette stævne var thomas fokuseret i kampene og gav ikke nær så mange lette point væk som han plejer. Som altid udviser Thomas stort mod, hvilket sikre at han vil blive ved med at udvikle sig, det store mod er til gengæld en udfordring for hans trænere og ledere....... Nr. 2
Ungdom - Lørdag
50 kg
Christian Lund:
Vandt finale sikkert og dermed dansk mester. Nr 1
63 kg
Emil Kolstrup:
Brydede flot teknisk brydning. Emil har udviklet sig enormt de seneste måneder, han udviser stort mod og laver mange greb. Næste skridt for Emil er at få mere styrke, dette er et must for at kunne lykkedes med den fine teknik. U.plac.
Junior - søndag
55 kg
Christian Lund:
Valgte om søndagen at rykke en vægtklasse op for at få hårdere kampe, det lykkedes. Christian fik to gode kampe mod fysisk størrere brydere. I disse kampe var det tydeligt at Christian mangler de kampe og den kamptræning, som hans skader har begrænset ham i de sidste 3 måneder. Nr. 3
74 kg
Nicklas Sørensen:
Dagens uheldige mand. Mødte i første kamp Mikkel Fogh, der endte som Dansk Mester. I anden kamp var modstanderen skadet. Dermed 1 kamp og U.plac.
84 kg
Christian Roed:
Som har leveret meget flot brydning dette år - DM var ingen undtagelse. Fejede al modstand til siden indtil finalen, hvor han mødte den ca 10 kg tungere Anders Sehested, som var en for stor mundfuld. Nr. 2
|