00
Brydning » Stævne Rapporter » Påsketurnering 2010
Påsketurnering 2010

Vi rejste med Thrott til Påsketurneringen i Holland. Fredag var der indvejning, hvor Rabia og Thomas måtte smide de sidste gram i hallen, derefter gik turen til Amsterdam, hvor vi besøgte et marked og gågaden. Lørdag og søndag var der brydning på programmet. Den traditionsrige turnering havde 40 års jubilæum.

13-15 årige

42 kg Lasse Jensen skal fortsat arbejde på at fuldføre grebene. Han skal desuden arbejde med brydeforståelse i én af kampene gik han med i et hovedfaldsgreb, selvom det var tydeligt at det var det greb modstanderen søgte. Brydeforståelse er viden om hvad der kan komme ud af forskellige situationer, forståelsen kommer med situations- og tekniktræning og frem for alt gennem kampe.

42 kg Muhannad Al-Karwani har en god brydefornemmelse, hvilket betyder at han har en god timing og bevægelser, der gør at Muhannad placerer sig godt i forhold til modstanderne og er svær at lave greb på. Muhannad viste at han har en god mare, det er vigtigt at han forbedre sin teknik, så han ikke viser modstanderen at han vil lave mare. I en af kampene hang han i modstanderens arm, hvilket selvfølgelig ikke førte til point.  Men det er tydeligt at Muhannad forbedre sig hele tiden.

53 kg Thomas Roed startede turneringen med en god kamp hvor han vandt overbevisende efter et flot krydstag. Næste kamp var i den helt anden ende af skalaen. Lige inden kampen kunne Thomas ikke finde sin ene brydestøvle, hvilket fjernede hans fokus fra kampen, som han tabte efter en ukoncentreret indsats. 3. Kamp stod mod en meget dygtig ungarer, kampen endte 1-0, 1-0. Ungareren var dygtig til at dominere kampen og sørge for at Thomas hele tiden var på hælene, når Thomas var ud af balance lavede han en overstyrtning. Dette var en kamp Thomas lærte meget af, desværre blev det ikke til flere kamp pga. den tidligere kamp.

53 kg Rabia Al-Karwani brydede i samme vægtklasse. I denne turnering fandt Rabia sin stil. I alle 5 kampe var han dominerende og aggressiv. Stilen betyder at modstanderne tænker mere på forsvar end på angreb, og dermed bestemmer Rabia, hvilke situationer de skal komme til. I denne turnering fik han da også lavet flere forskellige greb bl.a. løft, oprulning, krydstag og overstyrtning. Rabia arbejder med en ny oprulning, hvilket han lykkedes med og den skal han fortsætte med, dan han fra samme kobling kan lave løft. Rabia har på det seneste fundet en god gejst og træner seriøst. Fortsætter han med træningen og holder fast i sin stil, vil han være på landshold indenfor 2 år!

Opsamling:

Bryderne skal have flere kampe og situationstræning for at komme videre i deres udvikling. 

Atletklubben Frem | Nyvangsvej 148 | 8920 NV Randers | Tlf.: 86438017